Danmarks Statistik har netop offentliggjort detailomsætningstal frem til september.
Tal for dankort-omsætningen fra Nets viste fremgang i forbruget på dankort fra august til september efter svage tal tidligere på kvartalet, skriver Dansk Erhverv.
Dagens detailsalgstal bekræfter billedet af, at 3. kvartal blev et svagt kvartal for det private forbrug.
AnnonceSiden 2014 har der ellers været fremgang at spore i danskernes vilje til at lægge flere penge i butikkerne – men den fremgang er i år blevet afløst af stilstand.
Kigger vi på detailsalgsudviklingen fra 2. til 3. kvartal, så faldt detailsalget med 0,4 pct. samlet set.
AnnonceDet var især faldende tøjsalg i butikkerne, som trak detailsalget ned, men også salget af fødevarer faldt. Det er svært at komme med en entydig forklaring på, hvorfor forbrugerne stoppede op i 3. kvartal.
AnnonceBrexit bliver af nogle givet som forklaring – men det er ikke en troværdig forklaring – da Brexit isoleret set påvirker forbruget positivt via effekten på renterne og inflation, idet det faldende pund har gjort det billigere at købe varer fra England.
Annonce Annonce